Økonomi

Vi forvalter økonomien i overensstemmelse med disse principper:

  • Boligafgiften fastlægges med en flerårig tidshorisont.
  • Driftsbudgettet er i balance.
  • Der budgetteres med uforudselige udgifter.
  • Driftsudgifterne fastlægges ud fra princippet mest muligt for færrest kroner.
  • Der afdrages på lån.
  • Restgælden på lån må højst udgøre 70 % af anskaffelsessummen.
  • Der henlægges til forbedrings- og istandsættelsesarbejder i overensstemmelse med henlæggelsesplanen.
  • Forbedrings- og istandsættelsesarbejder finansieres principielt 50/50 af de henlagte midler og låneoptagelse
  • Henlæggelserne henstår på særskilt bankkonto og eller investeres efter samme regler som almennyttige fonde.
  • Driftslikviditeten har en størrelse så der ikke skal trækkes på kassekredit.
  • Maksimalprisen på andelene fastlægges med udgangspunkt i ejendommenes anskaffelsessum.
  • Egenkapitalen forøges løbende.

Finansieringen i Abf Høgelshøj.

Foreningens finansiering består af to fastforrentede kontantlån med en fast rente på 1,13 % og en restløbetid på ca. 22 år samt to variabelt forrentede CIBORG6 lån, begge med afdragsfrihed til ultimo 2032. Lånene får ny rente to gange årligt. Renten består af CIBORG6 renten med tillæg/fradrag, der frem til 1. juli 2024 er et fradrag på 0,12 %.

Til de to afdragsfrie CIBORG6 er der knyttet en renteforsikring/renteloft. Renteloftet er på 2,50 % og løber frem til 2032 og beskytter mod CIBORG6 renter på over 2,30 %..

Yderligere oplysninger kan fås hos

Nordea | Real Estate Danmark | Boligforeninger Jylland & Fyn
Erhvervsrådgiver Henrik Gaarde
Perlegade 9, 6400 Sønderborg
Tlf: 55 46 67 88
E-mail: henrik.gaarde@nordea.com

eller foreningens revision:

Sønderjyllands Revision | Statsautoriseret revisionsaktieselskab| Nørreport 3| 6200 Aabenraa
Statsautoriseret revisor Mads Klausen, mail: mkl@s-revision.dk, tlf.: 73 33 12 56/61 44 23 66



Boligafgiften og mere om renteswap-/sikring og hæftelse

Som andelshaver og kommende køber er det for dig og os meget vigtigt med klar information om økonomien. I vores forening hæfter du IKKE med andet end dit indskud, og du skal vide, at foreningens lån IKKE  indeholder krav om ekstra sikkerhed og ekstra indbetalinger, og så fastlægger vi boligafgiften i et flerårigt perspektiv.

Vi vil her forklare, hvordan vi fastsætter foreningens boligafgift, hvordan vores renteswap er skruet sammen, og hvor meget du som andelshaver hæfter for.

SAGENS KERNE

Vi oplever  af og til, at der stilles spørgsmål til følgende tre ting:

Boligafgiften, det vil sige, det du som andelshaver betaler hver måned til foreningen som "husleje". Vores renteloft – det vil sige, den sikring vi har imod rentestigninger til over 2,50 % i foreningen og den tredje ting: Hæftelse – det vil sige, hvor meget du som andelshaver hæfter for i forhold til foreningens lån.

 

BOLIGAFGIFTEN

Som andelshaver i vores forening ved du, hvor meget du skal betale i boligafgift ("husleje") nogle år frem i tiden. Det giver økonomisk tryghed, og du skal vide at boligafgiften fastsættes hvert år på foreningens generalforsamling i et flerårigt perspektiv og er afhængig af boligens størrelse og beliggenhed.

Boligafgiften pr. måned har siden 2014 været og er nedenstående beløb:


                                                   Høgelshøj          
Boligtype                                    73 til 119            
89 m2                                            5.290                                           
109 m2                                          6.478                                              
116 m2                                          6.894       


RENTELOFT

Foreningens renteloft-aftale afdækker renterisikoen for lånene med variabel rente – dvs. at foreningen har en variabel rente der følger markedsrenten, som ikke kan overstige 2,50 %, men som vil kunne falde til 0,50 % hvis markedsrenten falder.

  • Løbetiden er 10 år med udløb ultimo 2032.
  • Banken kan ikke forlange yderligere sikkerhed eller supplerende indbetalinger for negative markedsværdier
  • Banken kan kun opsige aftalen ved misligholdelse fra foreningens sid

HÆFTELSE FOR LÅN

Andelshaverne hæfter alene med deres indskud overfor långivere, jf. § 5 i foreningens vedtægt:

 ”Andelshaverne hæfter alene med deres indskud for forpligtelser vedrørende foreningen.”